NAD+ (nikotinamid-adenin-dinukleotid) er et coenzym, der findes i alle levende celler. Det overfører elektroner i redoxreaktioner og er desuden nødvendigt for en gruppe enzymer, der forbruger NAD+, såsom sirtuinerne og PARP’erne [2][3]. Lad os gøre det klart fra starten: NAD+ er ikke et peptid. Det er ikke opbygget af aminosyrer, men af to nukleotider, der er forbundet af fosfatgrupper [1]. Forskningen handler primært om, hvordan celler danner og nedbryder NAD+, og om forstadier som nikotinamid-ribosid (NR) og nikotinamid-mononukleotid (NMN).
Hvad NAD+ er kemisk
Navnet siger allerede meget. ‘Dinukleotid’ betyder, at molekylet består af to nukleotider. Det ene indeholder basen adenin, det andet nikotinamid, en form for B3-vitamin. Begge nukleotider indeholder en sukkergruppe (ribose) og er forbundet af en bro af to fosfatgrupper. Plustegnet i NAD+ henviser til den positive ladning i den oxiderede form; den reducerede form kaldes NADH [2]. NAD+ blev oprindeligt opdaget i gærekstrakter, hvor det påvirkede stofskiftets hastighed; først senere blev det klart, at det er den vigtigste acceptor af hydridioner i redoxreaktioner [2]. NAD+ står i vores sortiment ved siden af peptider, men kemisk hører det til en helt anden stofklasse.
| Egenskab | Værdi |
|---|---|
| Navn i PubChem | Nadide (β-NAD) |
| Molekylformel | C21H27N7O14P2 |
| Molar masse | 663,4 g/mol |
| CAS-nummer | 53-84-9 |
| PubChem CID | 5892 |
Kilde: PubChem [1]. Fordi NAD+ ikke er et peptid, gælder nogle begreber fra peptidverdenen ikke, for eksempel aminosyresekvens eller deletionssekvenser. Andre gælder til gengæld: Også for NAD+ viser HPLC og massespektrometri, hvor ren en batch er, og om det rigtige stof er til stede. En masse omkring 663 g/mol stemmer overens med NAD+. Læs mere om analyser i Sådan læser du et analysecertifikat (COA).
NAD+’s rolle i cellen
Den bedst kendte rolle for NAD+ er som elektronbærer. I mange stofskiftereaktioner optager NAD+ en hydridion (et brintatom med to elektroner) og bliver til NADH. Disse reaktioner udføres af dehydrogenaser, for eksempel i glykolysen og ved nedbrydningen af fedtsyrer. NADH afleverer derefter elektronerne til respirationskæden i mitokondrierne, hvor der dannes ATP [2]. Herved gendannes NAD+, som igen kan optage elektroner. I disse redoxreaktioner forbruges NAD+ altså ikke.
En anden gruppe enzymer forbruger til gengæld NAD+. Sirtuiner, poly(ADP-ribose)-polymeraser (PARP’er) og enzymet CD38 bruger NAD+ som substrat og spalter det, hvorved der frigives nikotinamid [2][3]. Ifølge litteraturen spiller disse enzymer en rolle i processer som DNA-reparation, pakningen af DNA (kromatin) og cellulære signalveje [2]. Fordi NAD+ bruges så bredt, bliver det hele tiden dannet, nedbrudt og genbrugt i cellen [2].
Syntese og forstadier
Celler kan danne NAD+ ad tre veje [2]:
| Vej | Udgangsstof | Kort fortalt |
|---|---|---|
| De novo (kynureninvejen) | Tryptofan, en aminosyre fra kosten | Primært i leveren; via en række mellemprodukter til NAD+ |
| Preiss-Handler-vejen | Nikotinsyre (niacin) | Via nikotinsyre-adenin-dinukleotid til NAD+ |
| Genbrugsvejen (salvage pathway) | Nikotinamid, NR og NMN | Nikotinamid omdannes via NMN tilbage til NAD+; inde i cellen omdannes NR først til NMN |
Især NR og NMN tiltrækker forskningsinteresse, fordi de ligger tæt på NAD+ i genbrugsvejen [2]. De sælges også som kosttilskud, der er underlagt andre regler end laboratoriereagenser; et kosttilskud er ikke det samme som rent NAD+ til forskning.
Hvad der undersøges, og hvad der ikke vides
En stor del af forskningen handler om ændringer i NAD+-niveauerne. I flere modelorganismer, herunder gnavere, og hos mennesker viser målinger, at NAD+-niveauet i væv og celler gradvist falder med alderen [2]. Dyreforsøg har undersøgt, hvad der sker, når niveauerne suppleres med forstadier. Hos mennesker er de første kliniske studier af forstadier gennemført, ifølge en oversigtsartikel fra 2021 overvejende med raske frivillige [2].
Forfatterne til den oversigtsartikel peger selv på, hvad der endnu ikke vides. Der er stadig meget at lære om, hvordan NAD+-niveauerne reguleres, hvordan de kan genoprettes effektivt, om det er sikkert, og om det har gavnlige virkninger hos ældre mennesker [2]. Vi fremsætter derfor ingen påstande om virkninger af NAD+ hos mennesker, heller ikke om energi eller aldring. I deres erklæring om interessekonflikter oplyser forfatterne til oversigtsartiklen fra 2021 også om forbindelser til virksomheder, der er involveret i NAD+-forskning [2]. Det er almindeligt inden for feltet, men værd at have i baghovedet, når du læser litteraturen.
Produkter
- NAD+ 1000 mg
- Hele sortimentet finder du i butikken.
Alle hætteglas og penne har et batchnummer på etiketten. Opbevar NAD+ tørt, køligt og mørkt, og følg opbevaringsanvisningen på etiketten; generelle tips finder du i Opbevaring af peptider.
Læs mere
- Hvad er peptider? Forklaring og centrale begreber
- Research use only (RUO): hvad betyder det?
- Hvad er BPC-157? Status for forskningen
- Sådan læser du et analysecertifikat (COA): HPLC og MS forklaret
- Vidensbase: peptider og forskningsmaterialer forklaret
Kilder
- PubChem, National Library of Medicine. Nadide (NAD+), CID 5892. pubchem.ncbi.nlm.nih.gov (besøgt 30. september 2026)
- Covarrubias AJ, Perrone R, Grozio A, Verdin E. NAD+ metabolism and its roles in cellular processes during ageing. Nature Reviews Molecular Cell Biology 2021;22(2):119–141. doi:10.1038/s41580-020-00313-x
- Verdin E. NAD+ in aging, metabolism, and neurodegeneration. Science 2015;350(6265):1208–1213. doi:10.1126/science.aac4854
Kun til laboratorie- og forskningsbrug. Clean Peptides’ produkter er ikke beregnet til brug på mennesker eller dyr. Denne artikel giver generel information og er ikke medicinsk rådgivning.
